Privat sommerhusudlejning af idyllisk sommerhus ved Sejerøbugten i Odsherred
Huset er beliggende midt i det naturskønne Odsherred, som bl.a. på grund af sit helt specielle lys og naturen er hjemsted for mange kunstnere. Derfor ligger der mange spændende gallerier og kunsthuse i området. Ligeledes er der mange andre spændende aktiviteter og oplevelsesmu-ligheder for både børn og voksne i Odsherred. Spise- og underholdningsstederne byder sig også til med alverdens specialiteter og kulturelle arrangementer, hvor man kan vælge efter smag og behag. Området hedder Højby Lyng - ca. 4 km fra Højby - ca. 8 km fra Vig - ca. 10 km fra Nykøbing Sj. - 600 meter fra Sejerøbugten sandstrand, som i 2006 er kåret som Danmarks bedste og mest børnevenlige - her er også god udsigt til en smuk solnedgang. Området er også velegnet til gå- eller cykelture. Der er 2 børnecykler og 4 voksencykler til rådighed. Cyklerne er gamle funktionelle 'sommerhuscykler'. Grunden ligger helt uforstyrret for enden af blind vej og med naturhegn af løvtræer og høj hæk omkring. Selve huset er et træhus med 8 faste sovepladser med dyner og hovedpuder - 6 pladser i selve huset (2 dobbelt- og 2 enkeltsenge) og 2 pladser (dobbeltseng) i knaldhytten. Der er brændeovn og elradiatorer, gulvvarme på badeværelset, vaske- og opvaskemaskine. Fjernsynet tager DR1, DR2, DR-update og TV2, og så kan man også se film fra DVD'en. Radioen er en ghettoblaster med CD-afspiller. Til børnene er der barnestol, sandkasse, stangtennis, gyngestativ med 2 gynger plus diverse indendørs og udendørs spil - og Oline på DAB-radioen. Ellers er der alt, hvad man nu kan forestille sig at få brug for til et kulinarisk måltid – køleskab med fryser, komfur med ovn, køkkengrej, service, bestik m.m. Huset er et ikke-ryger-hus, så rygning må foregå udendørs. Husdyr må ikke medbringes. Grunden er på 1204 kvadratmeter, og huset er på 81 kvadratmeter samt 8 kvadratmeter hytte, som ligger for sig selv. Der er terrasser omkring det meste af huset, så man altid kan sidde i sol eller skygge alt efter behov. Huset er til salg men udlejes stadig:
www.robinhus.dk/ejendom/default.asp?boligid=33328 Se flere detaljer på
wiuff.upfrontweb.com
Prisinformationer
Prisinterval: 2000-4900 DKK
El: DKK 2,50 pr. kWh, brænde: 30 DKK pr. kurv. Depositum for el og brænde: 1000 DKK pr. uge og 700 DKK pr. weekend
Vi tilbyder udlejning i weekend/miniferie
Tag en afslappet weekend eller en miniferie i den travle hverdag med et ophold i mit sommerhus, som ligger for enden af en blind vej. Det kan bruges af det forelskede par, den aktive børnefamilie, golfentusiasten, den kunstinteresserede - og så bare dem som har lyst til at nyde livet i stille og rolige omgivelser og med muligheder for at opleve kultur, gode spisesteder og smuk natur. Her er Odsherred helt unikt.