AnnoncetipDet kan siges enkelt: Jo bedre annonceopbygning, jo flere bookinger!Vi opfordrer derfor til, at du bruger de tips, som vi opstiller herunder. Så skaber du en optimal effekt, hvor mange lejere: (a) bliver ledt ind på din annonce og (b) tager skridtet videre og booker dit feriehus. 8 tips til den perfekte annonce:1. Et abonnement giver størst synlighed2. Udlejningskalenderen er meget vigtig 3. Billeder sælger 4. Annonceoverskriften tiltrækker både lejere og søgemaskiner 5. Annonceteksten er vigtig for både lejere og søgemaskiner 6. Weekendudlejning i lavsæsonen 7. Last-Minute tilbud ved ledige uger 8. Du kan linke direkte til din sommerhusannonce Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os for yderligere sparring vedr. annonceopbygningen. |
![]() |
1. Et abonnement giver størst synlighed
Først og fremmest får du markant flest fremvisninger af din annonce, hvis du tegner et abonnement. Og flere fremvisninger giver som regel flere bookinger. Læs mere om abonnement og priser.
Gratisannoncer vises nederst på vores søgelister samt på huskelisten (uden foto), hvorimod abonnementsannoncer vises øverst på listerne (med foto)! Desuden indeholder gratisannoncer kun meget få informationer, idet annonceteksten er begrænset til 300 tegn, og der fremvises kun 1 foto.
Hertil kommer, at abonnementsannoncer OGSÅ fremvises på guloggratis.dk samt dba.dk, som tiltrækker en del ekstra annoncevisninger.
2. Udlejningskalenderen er meget vigtig
Alle annoncer har tilknyttet en udlejningskalender, og det kan ikke understreges tydeligt nok, hvor vigtig kalenderen er for at tiltrække lejerne. Så selv om du evt. har din egen hjemmeside med tilknyttet kalender, så brug den ekstra tid, det tager at holde begge kalendere opdateret.Ved søgning på pris er det nemlig kun sommerhuse med en aktiv priskalender, der søges blandt. Med andre ord – hvis du udfylder din udlejningskalender med PRISER og BOOKINGER, vil du få flere besøg på din annonce! Det er vigtigt, at du ikke bare udfylder bookingstatus, men også udfylder prisen for hver uge, for rigtig mange lejere ønsker at søge på pris!
3. Billeder sælger
Lejerne ønsker at se så mange billeder af dit sommerhus som muligt, så de bedre kan danne sig et indtryk af indretningen og omgivelserne. Det er lige før, man kan sige: Jo flere billeder, jo flere bookinger.Så husk at udnytte din annonces billedkapacitet optimalt. Abonnementsannoncer har plads til 12 billeder, hvorimod gratisannoncer kun har plads til 1 billede.
4. Annonceoverskriften tiltrækker både lejere og søgemaskiner
Hvis du ikke allerede har lavet en annonceoverskrift, så vil vi anbefale dig at gøre det. En fængende overskrift er med til at tiltrække lejernes opmærksomhed, når de kigger ned over listen med sommerhuse.Og faktisk opfører internettets søgemaskiner sig på samme måde; de leder også efter spændende overskrifter. Du vil derfor opnå flere besøg på din annonce direkte fra søgemaskinerne, hvis du laver en god annonceoverskrift med mange søgeord vedr. huset og det geografiske område. En god overskrift kan fx lyde sådan: Luksushus med spa og sauna få meter fra en af Danmarks bedste badestrande - Grenå Strand
5. Annonceteksten er vigtig for både lejere og søgemaskiner
Du kan jo selv redigere teksten i din sommerhusannonce – og det er IKKE lige meget, hvad og hvor meget der står! Jo flere relevante informationer og nøgleord vedrørende dit sommerhus og omgivelserne, jo flere informationer kan søgemaskinerne finde, og jo flere annoncefremvisninger vil du opnå.Har du fx overvejet at nævne nogle af de mange aktiviteter og seværdigheder i sommerhusets lokalområde? Og evt. lave direkte links til de seværdigheder, som har en hjemmeside? Dels er det yderst relevant for lejerne at vide noget om, hvad de kan foretage sig i ferien. Dels vil din annonce opnå endnu bedre placering i søgemaskiner som fx Google, hvis du 'name dropper' og linker til seværdigheder.
Abonnementsannoncer har ubegrænset plads til tekst, hvorimod gratisannoncer er begrænset til en tekst på maksimalt 300 tegn inkl. mellemrum, komma/punktum m.v.
6. Weekendudlejning i lavsæsonen
Abonnementsannoncer kan opnå ekstra synlighed på vores site ved at være tilmeldt weekend/miniferie udlejning. Vi har nemlig lavet et særligt område af vores site, hvor vi fremhæver de abonnementshuse, som udbyder weekend/miniferie udlejning. Og i søgemodulet kan man søge direkte på weekend/miniferie.For at synliggøre dit hus i kategorien weekend/miniferie skal du blot logge ind på din annonceredigering og sætte afmærkning i det dertil indrettede afkrydsningsfelt.
7. Last-Minute tilbud ved ledige uger
Abonnementsannoncer har mulighed for at lave særlige tilbud og dermed blive synlige i vores Last-Minute kategori. Desuden udsender vi Last-Minute tilbud via e-mail til vores lejere hver uge.Du opretter Last-Minute tilbud via redigeringssiden for din udlejningskalender, hvor du for hver uge har mulighed for at angive før-pris og nu-pris.
8. Du kan linke direkte til din sommerhusannonce
Er du klar over, at du f.eks. kan sende et direkte link til din sommerhusannonce med i dine egne e-mails eller indsætte linket på din egen hjemmeside, så du på den måde kan udbrede kendskabet til dit sommerhus blandt venner, familie og andre kontakter?Dit unikke annoncelink ser sådan ud: http://www.sommerhusdanmark.dk/husnummer
Husk at erstatte ordet 'husnummer' med dit eget annoncenummer, som eksemplet her for annonce 1207: http://www.sommerhusdanmark.dk/1207

(fx ankomstdato, pool/spa, hund/kat, vandafstand, geografi)




