Udlejerinformation

SommerhusDanmark.dk fokuserer på privat udlejning af sommerhuse. Vi udbyder sommerhusudlejning i Danmark samt ferieboligudlejning i udlandet.

Vi formidler kontakten mellem lejere og private sommerhusejere uden om udlejningsbureauerne. Privatudlejere sparer dermed bureauprovisionen!

Spørgsmål og svar

Vi har samlet en række spørgsmål med tilhørende svar vedrørende udlejning af sommerhuse her på SommerhusDanmark.dk:

1. Hvorfor tilmelde dit sommerhus hos SommerhusDanmark.dk og ikke et bureau?
2. Hvorfor betale penge for en annonce hos SommerhusDanmark.dk?
3. Gratis eller abonnement?
4. Besøgstal
5. Tilmelding og betaling
6. Forlængelse af abonnement
7. Ansvar
8. Rettigheder
  SommerhusDanmark.dk - information til sommerhusudlejere om fordelene ved at udleje sit sommerhus via os.


1. Hvorfor tilmelde dit sommerhus hos SommerhusDanmark.dk og ikke et bureau?

Det er ikke unormalt, at et udlejningsbureau tager 30-50% af udlejningsprisen i provision for at udleje dit sommerhus. Desuden giver de store bureauer dig ikke fri råderet over dit eget sommerhus.

Hos SommerhusDanmark.dk tager vi 0% i provision, og du kan selv disponere frit over sommerhuset - hvornår du vil udleje, og hvornår du selv vil bruge det. Nemmere bliver det ikke!


2. Hvorfor betale penge for en annonce hos SommerhusDanmark.dk?

Først og fremmest kan du jo vælge vores GRATIS oprettelse - så det behøver ikke at koste noget at få dit sommerhus med på SommerhusDanmark.dk!

Vi anbefaler dog, at du udvider din oprettelse med et abonnement til 399 DKK årligt. Husk på, at du bare skal udleje dit sommerhus i én uge gennem SommerhusDanmark.dk, før abonnementet er tjent ind mange gange! Se vores prisliste for nærmere information om forskellen på en gratis oprettelse og et abonnement!

Når du lejer dit sommerhus ud via SommerhusDanmark.dk, beholder du selv hele lejebeløbet! Vi er ikke et bureau, men derimod et udstillingsvindue for dit sommerhus. Det giver dig en række fordele:

1. Du er ikke bundet af et bureaus ofte strenge bindingsperiode.
2. Du har selv kontakten til dine lejere.
3. Du bestemmer dermed også selv, hvilke betingelser du vil skrive i kontrakten.


3. Gratis eller abonnement?

Du kan vælge mellem en gratis oprettelse eller et abonnement på SommerhusDanmark.dk! Herunder kan du se et kort oprids af forskellen på de to typer oprettelse, og du kan få flere detaljer her.

Abonnement (kun 399 DKK årligt):
12 billeder
Kalender med individuel pris for hver uge hele året
Kalender med udlejningsstatus (ledige/bookede uger)
Husbeskrivelse på op til 3 sprog (ubegrænset antal tegn!)
Kontaktinformationer som f.eks. e-mail og telefon
Inventarliste
Geografisk kort over husets beliggenhed
Linkliste til aktiviteter og seværdigheder nær sommerhuset
Statistik over trafikken på sommerhusannoncen
Du opnår stor synlighed:
Din annonce vises blandt de ØVERSTE søgeresultater - MED billede
Link til din egen hjemmeside
Profilering på forsiden
Profilering på særskilt side med weekend/miniferie udlejning
Last-Minute annoncer i rotation på sitet
Udsending af Last-Minute annoncer med vores nyhedsbrev

Gratis oprettelse:
Kun 1 billede (som ikke ses på resultatlisterne, men kun i selve annoncen)
Kalender med individuel pris for hver uge hele året
Kalender med udlejningsstatus (ledige/bookede uger)
Husbeskrivelse på op til 3 sprog (max 300 tegn!)
Kontaktinformationer som f.eks. e-mail og telefon
Inventarliste
Geografisk kort over husets beliggenhed
Din annonce vises blandt de NEDERSTE søgeresultater - UDEN billede


4. Besøgstal

Siden SommerhusDanmark.dk så dagens lys for første gang tilbage i juli 2003, har vi konstant øget vores besøgstal. Vi har lige nu gennemsnitligt omkring 12.000 unikke besøgende om måneden, og i højsæsonen op til 19.000. Se detaljeret statistik over vores besøgstal.

Når du opretter en sommerhusannonce hos os, opnår du dermed synlighed over for et stort antal potentielle lejere, som ellers ikke ville få kendskab til dit sommerhus. Populært sagt er vores "butik" placeret et centralt sted med mange forbipasserende lejere, som trykker næserne flade mod vores "udstillingsvindue".

I søgemaskiner som fx Google, er det alfa og omega at ligge på side 1 (og gerne helt i top), når lejerne søger efter sommerhus - og det gør vi! Prøv bare at søge på nogle af disse ord og ordkombinationer, så kan du selv tjekke vores gode søgemaskine ranking:

● sommerhus
● sommerhus danmark
● privat udlejning sommerhuse
● sommerhusudlejning danmark privat

På trods af den gode statistik og søgemaskine ranking, arbejder vi hele tiden målrettet på at øge besøgstallet. Det gør vi fx ved at øge vores synlighed på nettet via annoncering, linkbytte, søgemaskineoptimering osv. Har du en hjemmeside, kan du hjælpe os med at blive mere synlige ved at bringe et eller flere af vores bannere eller linke til os på anden vis.



5. Tilmelding og betaling

For at tilmelde dit sommerhus skal du først oprettes som bruger. Log dernæst ind med din e-mail og adgangskode i brugermenuen og klik på fanebladet "opret nyt hus".

Det er gratis at oprette en basisannonce med en kort tekst (300 tegn) samt 1 billede, og basisannoncen er synlig for lejerne med det samme (husk at aktivere annoncen nederst på redigeringssiden).

Vil du opnå bedre synlighed af din annonce, kan du udvide oprettelsen med et abonnement. Så får du placering blandt de øverste på vores søgeresultatlister, ubegrænset tekst, 12 billeder og hjemmesidelink. Du bestiller abonnement ved at klikke på knappen "bestil abonnement" i brugermenuen. Herefter vil du få tilsendt en faktura med betalingsoplysninger, og når vi har modtaget betalingen, opgraderer vi din annonce til at blive fremvist i fuldt omfang.

Du kan betale via bankoverførsel (gebyrfrit) eller girokort (gebyr). Når du bestiller abonnementet, skal du angive den ønskede betalingsmetode.


6. Forlængelse af abonnement

Hvis du har valgt en GRATIS oprettelse, er din sommerhus annonce aktiv, indtil du selv vælger at slette den. Du skal dog af og til bekræfte, at du fortsat ønsker en aktiv annonce - så vi undgår forældede annoncer på vores site.

Har du derimod valgt vores fordelagtige abonnementsordning, vil du modtage en e-mail i god tid, inden dit abonnement udløber. Du kan så logge ind og bestille en forlængelse af abonnementsperioden.

OBS! Undlader du at forlænge dit abonnement, vil din annonce skifte status ved abonnementsperiodens udløb. Lejerne vil så kun se ganske få detaljer om dit sommerhus, og du mister adgangen til alle de fordelagtige faciliteter, der følger med et abonnement.


7. Ansvar

SommerhusDanmark.dk er udelukkende formidler af kontakten mellem lejer og udlejer. Sidstnævnte to parter indgår sammen en aftale om leje af et sommerhus. SommerhusDanmark.dk har ingen andel i denne aftale, ligesom SommerhusDanmark.dk fraskriver sig ethvert ansvar for en eventuel tvist, der måtte opstå mellem lejer og udlejer.

Sommerhusannoncens oplysninger afgives af sommerhusets ejer, og det er dennes ansvar, at de afgivne oplysninger er korrekte. Herunder hører desuden, at billeder af sommerhuset og dets omgivelser skal fremstå troværdige og i overensstemmelse med de faktiske forhold på stedet.


8. Rettigheder

Alt indhold på SommerhusDanmark.dk - herunder design, tekst, billeder og grafik - er beskyttet af loven om ophavsret. Gengivelse, efterligning eller anden udnyttelse af dette indhold må kun ske med forudgående, skriftlig accept fra SommerhusDanmark.dk! Enhver overtrædelse af denne ophavsret vil blive retsforfulgt.