Lej sommerhus i Søndervig - tag familien med på weekend eller miniferie

Søndervig kaldes også for Porten til Vesterhavet, og med en beliggenhed mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet har I adgang til både hav og fjord og dermed fantastiske strande, masser af oplevelsesmuligheder og et væld af aktiviteter for både børn og voksne, uanset om der er tale om perioder med regn, eller dage hvor solen skinner fra en skyfri himmel. Derfor er et par dage, en weekend eller en længere ferie i et lejet sommerhus i Søndervig en oplagt mulighed, når I gerne vil nyde hinandens selskab og slappe af i skønne omgivelser.

At leje sommerhus i Søndervig er nemt

Søndervig byder på store områder med skønne sommerhuse. Derfor er det også nemt, når I gerne vil leje et sommerhus i området. Her på siden skal I søge blandt de mange forskellige typer af sommerhuse, og når I har valgt området, Søndervig, skal I blot tilpasse de øvrige søgefiltre til de behov, I har. Dermed kan I finde både det helt store luksussommerhus med pool og sauna, det lille hyggelige sommerhus som er helt enkelt indrettet eller sommerhuset med udsigt. I bestemmer selv, hvor mange sovepladser sommerhuset skal have, og I kan også vælge sommerhus ud fra pris, beliggenhed, eller hvorvidt I må tage hunden eller katten med.

Søndervig – Vesterhav, sandskulpturer og smuk natur

Når I kommer til Søndervig, er der mange dejlige oplevelser i området. Den mest markante er nok den, I har lige uden for jeres dør - naturen. Den fås ikke meget bedre, end den gør her mellem fjord og hav i Søndervig. Vælger I et sommerhus, der ligger lidt i læ, kan I nyde suset fra Vesterhavet i fred og ro, men I kan også gå en tur langs med havet, og mærke hvordan den skønne vestenvind har magt over både vandet, sandet og klitterne i området.

Fra Søndervig er der gode muligheder for cykelture, og hvis I vælger at tage turen på cykel på Vestkystruten, kommer I blandt andet forbi Lyngvig Fyr, og I kan møde både ræve, dådyr, hugorme der soler sig og mange andre dyr, samtidig med at I kan nyde den friske, salte brise fra havet. Cykelruten er hele 560 km lang, og den snor sig langs med Vesterhavet helt fra Skagen i nord til Rudbøl i syd. Tag eventuelt en madpakke med, så I kan gøre holdt undervejs og nyde den fantastiske natur. Langs med vandet kan I se de gamle betonbunkere, og I kan nyde synet af de gamle, stråtækte klitgårde, som der er mange af i området.

Søndervig har også en årligt tilbagevendende sandskulpturfestival. Den tiltrækker mange, og er en imponerende oplevelse i sig selv. Derudover er der mulighed for at komme på rundvisning i det gamle Søndervig, hvor guiden fortæller jer om områdets spændende historie. Søndervig er et paradis for surfere, så hvis I selv vil prøve, eller I blot har lyst til at nyde synet af de andre surfe, så har I også mulighed for det.

226 resultater