45927 : Sommerhus i Thyholm til 6 personer
I nærheden ligger en lille lagune, som også benyttes af surfere og kajakroere. Området er kendt for østerssafarier og blåmuslingeture, fugleliv og sæler, som svømmer nysgerrigt forbi.
Sommerhusets have giver rig mulighed for at nyde ferien i fred og ro, samt mulighed for boldspil og leg. Derudover er der flere forskellige hyggekroge på den store 3.150 kvm grund, som er oplagt til at læse en god bog, mens man nyder udsynet over bølgerne på Limfjorden.
Huset er renoveret i 2022 og energivenligt med varmepumpe, og derved mulighed for lavere forbrug.
Sommerhuset er lyst og indbydende, og praktisk indrettet med kombineret stue/køkken.
Stuen har komfortabelt møblement, gratis internet samt fladskærms-tv med Chromecast, hvor I har mulighed for at streame egne tv-tjenester.Danske kanaler streames via yousee app og tyske kanaler via Parabol.
Pænt nyere køkken med bl.a. keramisk komfur, emhætte, mikrobølgeovn, kaffemaskine, brødrister, køle/frys med min. 60 liters frysekapacitet samt opvaskemaskine.
Lækkert nyt badeværelse med bruseniche, bademiljø, toilet samt gulvvarme.
Huset har tre soveværelser, heraf 1 værelse med dobbeltseng (160 x 200), samt 1 værelse med lille dobbeltseng 120 x 200 + en køje, og 1 værelse med seng på 90 x 200 + køje.
Huset har flere åbne terrasser med gode havemøbler, bordbænkesæt, solvogne samt gasgrill, hvor I kan nyde aftensmaden, mens solen går ned over Limfjorden. Endvidere lukket skur/overdækket terrasse, hvor man kan søge ly for vejr og vind.
Derudover findes udendørs bruser med både koldt og varmt vand, så man nemt kan skylle sig af, efter en tur i bølgerne blå. Huset har også bålplads, hvor hele familien kan hygge sig med at riste pølser og skumfiduser, eller bage snobrød.
Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Et refunderbart depositum kan blive opkrævet tættere på din ankomstdato. Sikkerhedsdepositummet sikrer et problemfrit ophold og dækker eventuelle ekstra tjenester eller forbrugsomkostninger.
Depositummet dækker forbrug af forsyninger under dit ophold samt eventuelle ekstra ydelser, der måtte benyttes.
Det endelige beløb vil blive justeret baseret på faktiske måleraflæsninger og brug af ekstra ydelser. Eventuel resterende saldo vil blive refunderet inden for 21 dage efter udtjekning.
Depositummet fungerer blot som en forudbetaling for omkostninger, som du under alle omstændigheder ville skulle betale, og sikrer en gnidningsfri oplevelse både under og efter opholdet.


|
Priser:
Periode | Pris i DKK |
---|
Yderligere informationer fra udlejeren:
Vand pr. M3 : 80.00 DKK