Velkommen til dette skønne og højtbeliggende sommerhus i det fredelige ferieområde Kærgården – kun ca. 300 meter fra Limfjorden. Her får I en rummelig og velindrettet feriebolig med plads til op til 12 personer og masser af muligheder for afslapning og hyggelige stunder året rundt.
Husets hjerte er det store, kombinerede opholdsrum med stue og åbent køkken i ét. Her kan I samles omkring spisebordet, nyde varmen fra brændeovnen eller slappe af i sofaen med tv og parabol. Der er komfortabel møblering og barnestol til de mindste gæster. Fra opholdsrummet er der direkte adgang til husets indbydende poolafdeling.
Poolområdet byder på en 20 m² stor swimmingpool med rutsjebane – et sikkert hit hos både børn og barnlige sjæle. Efter en dukkert kan I forkæle jer selv i spabadet eller nyde varmen i saunaen, som der er direkte adgang til fra det store badeværelse. Badeværelset er udstyret med toilet, håndvask, bruseniche og gulvvarme. Derudover findes et ekstra badeværelse med toilet, håndvask og gulvvarme. Huset har både vaskemaskine og tørretumbler, hvilket gør det praktisk til længere ophold.
Det åbne og veludstyrede køkken indeholder keramisk komfur, emhætte, mikroovn, opvaskemaskine, kaffemaskine samt køle-/fryseskab, så I nemt kan tilberede feriens måltider.
Sovepladserne fordeler sig på fire gode soveværelser samt en hems. To værelser er indrettet med dobbeltseng, ét med en dobbelt køjeseng (4 sovepladser), og to værelser har hver en køje til to personer. På hemsen er der yderligere to opredninger.
Udendørs kan I nyde opholdet på terrassen med udsigt over området. Der er havegrill til hyggelige grillaftener, og på den 1001 m² store naturgrund findes også gynge. I området er der fælles legeplads med blandt andet minigolf til fri afbenyttelse.
Huset opvarmes med el-varme, brændeovn samt energieffektive varmepumper (luft/luft i stuen og luft/vand til opvarmning af poolen). Der er tale om et ikke-ryger hus.
Bemærk: Huset udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Et refunderbart depositum kan blive opkrævet tættere på din ankomstdato. Sikkerhedsdepositummet sikrer et problemfrit ophold og dækker eventuelle ekstra tjenester eller forbrugsomkostninger.
Depositummet dækker forbrug af forsyninger under dit ophold samt eventuelle ekstra ydelser, der måtte benyttes.
Det endelige beløb vil blive justeret baseret på faktiske måleraflæsninger og brug af ekstra ydelser. Eventuel resterende saldo vil blive refunderet inden for 21 dage efter udtjekning.
Depositummet fungerer blot som en forudbetaling for omkostninger, som du under alle omstændigheder ville skulle betale, og sikrer en gnidningsfri oplevelse både under og efter opholdet.